Starttidspunkt: 15. august 2024 kl. 12:45
Sluttidspunkt: 15. august 2024 kl. 13:15
Dette års absolutte Kongeetape. 2000 højdemeter fordelt på 231,3 km venter rytterne.
Starten går i Ringkøbing, der for tredje gang er vært for starten på en PostNord Danmark Rundt-etape. Siden sidste besøg tilbage i 2015 har det været et ønske for løbsorganisationen at vende tilbage til den smukt beliggende vestjyske perle.
Efter den officielle start begiver feltet sig ned langs Ringkøbing fjord, inden byerne Skjern og Tarm passeres. Efter Tarm er ruten de næste godt 80 km ret ukompliceret, hvor feltet skal gennem den tidligere DM-værtsby Grindsted. Efter 87 km. når feltet frem til Billund, hvor feltet blandt andet passerer Legoland.
Med godt 120 km til mål begynder etapens hårde del med opkørslen til Blue Horse. Herefter følger en 11 km rundstrækning ved Egtved, som skal gennemkøres i alt tre gange. Efter Egtved går det ind mod Vejle, hvor de klassiske stigninger Tørskind og Østengård skal passeres to gange. I Vejle skal én af Danmarks hårdeste bakker forceres: Chr. Winthers vej, som blot for anden gang er med i PostNord Danmark Rundt.
Etapen afsluttes med tre omgange på den efterhånden legendariske 11 km rundstrækning, hvor stigningerne Gammel Højenvej, Koldingvej, og ikke mindst Kiddesvej skal forceres.
Det er 25. gang, at Vejle er målby for en etape i PostNord Danmark Rundt.
Modtag ugentligt Skjern-Tarm Update mail, med info omkring arrangementer og nyheder.
Det er 100% gratis, og du kan til enhver tid afmelde dig.